"De fleste har også andre problemer, som kan være stressrelaterede, og dette kan igen være anfaldsudløsende. Der kan være problemer på hjemmefronten, eller de kan have oplevet traumatiske ting," siger Anne-Lise Rugland.

Nøglen til et godt liv ligger i at fokusere på det gode - og det er også det, neuropsykologen fokuserer på i behandlingen. "Min opgave som terapeut er at tilpasse mig patienterne og i samarbejde med dem finde frem til, hvordan de kan kompensere funktionssvigt ved at tage deres ressourcer i brug," fortæller Anne-Lise Rugland. "Alle mine patienter har reduceret antallet af anfald betydeligt. Mange er blevet helt fri for anfald."

Savner dokumenteret viden

På trods af Anne-Lise Ruglands erfaringer med behandlingen, er der ikke udelt begejstring. Dansk Epilepsiforening savner dokumenteret viden om behandlingens langvarige effekt. Dokumentationen ser ikke ud til at være lige på trapperne.

"Rundt omkring i den vestlige verden arbejdes der ganske rigtigt med psykologisk kontrol af anfald, fortæller Lene Sahlholdt, som er ledende neuropsykolog på Epilepsihospitalet i Dianalund.

Der arbejdes med forskellige principper. Et af dem går ud på, at patienten med epilepsi finder ud af, om der er nogle ganske bestemte typer situationer, hvor der er særlig risiko for at få anfald.

"Baggrunden for arbejdet er en viden om, at nogle patienter med epilepsi kan stoppe anfald, og nogle kan selv fremkalde anfald. Der er derfor nedsat en international arbejdsgruppe under ILAE, International League Against Epilepsy, til at udvikle behandlingen. Men man er ikke kommet så langt. Det er kompliceret, og man har ikke kunnet finde en behandling, som har haft langvarig effekt," siger Lene Sahlholdt.

På Epilepsihospitalet har de afprøvet metoderne på nogle få patienter. De har imidlertid ikke set langvarig god effekt på nogen af patienterne og anvender det sjældent. Lene Sahlholdt har ikke kendskab til, at der her i landet er andre psykologer, som arbejder med psykologisk kontrol af anfald.